ITWatch

Google sporer brugere selv om lokationstjenester er slået fra

Den amerikanske techgigant har kunnet spore lokationen på android-brugere, selv om brugerne har ønsket at holde lokationen privat.

Google bekræfter, at selskabet kan spore lokationen af android-brugere gennem lokale mobilmaster, selv når lokationstjenester er slået fra, og simkortet er blevet taget ud.

Det skriver The Guardian.

Ifølge en ny rapport fra Googles android-system Quarts, som står for selskabets beskedtjenester heriblandt push-beskeder på telefonen, begyndte beskedtjenesten at indsamle telefonmasters unikke adresser, også kaldet Cell ID, i begyndelsen af 2017.

Informationerne om android-brugeres placering blev derefter samlet i telefonen og blev rutinemæssigt sendt til Google, selv om lokationstjenester var slået fra, og simkortet var fjernet. Derfor har Google kunne spore lokationen på android-brugere, selv om brugerne har ønsket at holde lokationen privat.

"Fra januar dette år begyndte vi at undersøge mulighederne for Cell ID-koder som et ekstra signal, der skulle være med til at forbedre hurtigheden og ydeevnen af beskedtjenesten," siger en talsmand fra Google.

lokationssporing gennem smartphones er en normal praksis, som alle store selskaber benytter sig af, enten lokalt på apparatet eller afsides på en server. Sporingen bruges til mange af de tjenester, der tilbydes til moderne telefoner.

Google har efter rapporten lovet, at den vil stoppe med at indsamle data om android-brugernes lokation i slut november efter en ny opdatering af beskedtjenesten.

Google vil have prøvet "retten til at blive glemt" ved EU-Domstolen

Margrethe Vestager i hård kritik af Google, Facebook og Apple

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Cyberlandsholdet: Den ensomme hacker er en myte

Det danske cyberlandshold sikrede sig ved EM i it-sikkerhed en 8.plads. Ifølge holdkaptajnen kræver det i dag samarbejde at knække de it-mæssige sikkerhedsforanstaltninger, og han ser selv it-sikkerhed som en mulig karrierevej.

Seneste Software

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger