ITWatch

Tiltalt driftschef i Region Sjælland "bestemte alt"

Varetægtsfængslet har påvirket tidligere salgschefs psyke. Første afhøring i stor sag om bestikkelse. (Opdateret kl. 14.40)

Driftschefen i Region Sjælland var nøglefiguren for den store it-leverandør Atea.

Han "bestemmer alt", skrev salgschefen i Atea i en mail til sine kolleger om it-driftschefen i regionen.

Mailen bliver fredag fremlagt i Retten i Glostrup i Bagmandspolitiets sag om bestikkelse. Netop de to mænd er de mest belastede i anklageskriftet - den ene som giver og den anden som modtager.

I den første afhøring bliver salgschefen spurgt om en særlig konto hos Atea.

Halvanden procent af omsætningen i regionen røg ind på konto 2840. Og en del af pengene er brugt til de dyre middage og rejser, som ifølge Bagmandspolitiets påstand udgør overtrædelser af straffeloven.

Det var "primært" regionens it-driftschef, der bestemte, hvad pengene skulle bruges til, fortæller den daværende salgschef. Trak han nogensinde på 2840 uden at spørge Region Sjælland?

"Det tror jeg ikke, svarer han, der mener, at der ikke var tale om kundepleje. Pengene tilhørte jo regionen," lyder det.

Var han nogen sinde i tvivl om, hvorvidt regionens regler blev overholdt?

"Jeg trykkede på knappen, fordi der tidligere var sket godkendelser," svarer den tiltalte.

"I begyndelsen spurgte jeg nogle gange "kan man det" og "må man det"," fortæller han.

Har taget hårdt på psyken

Allerede da han tiltrådte i Atea i 2006, var arrangementet med 2840 på plads.

Da specialanklager Jørn Thostrup på et tidspunkt spørger om rejser, bryder den tiltalte ind med en protest.

"Det var uddannelsesture og messer, siger han, der selv er tiltalt for to rejser til Las Vegas og en til Rom."

To meget omtalte rejser til Dubai, den ene til et Formel 1-løb, er han ikke selv under anklage for at have ydet til de offentligt ansatte.

"Det var på en af de disse ture, at nogle fløj på businessclass. Det var ikke sædvanligt med Region Sjælland," siger salgschefen. Han forlod Atea i sensommeren 2015 efter have været varetægtsfængslet.

Et par gange under afhøringen kniber det med at huske detaljer.

"Jeg har været varetægtsfængslet i fem uger. Det tog meget hårdt på min psyke. Min læge mener, jeg har fået posttraumatisk stress. Nogle gange kan jeg ikke huske, hvad der skete i går. Det er meget, meget kedeligt," siger han.

Regionen købte varer og tjenesteydelser for cirka 140 millioner kroner om året af Atea og var dermed selskabets største kunde inden for det offentlige.

Mistanken om bestikkelse kom frem i lyset, da Ateas chef, Morten Felding, i 2015 reagerede på, at selskabet havde tabt et udbud fra regionen til en ny konkurrent - nemlig selskabet 3Ait, som var stiftet af tre tidligere Atea-chefer.

Potentielt kunne udbuddet have sikret Atea en omsætning på en milliard kroner, fremgår det af en intern mail, som præsenteres i retten.

Atea-sagen fortsætter i retten

Atea: "Vi skal arbejde hårdt for hver ordre og endnu hårdere for at tjene penge på dem"

Forsiden lige nu

Uber skjulte hackerangreb

Hackere stjal data fra Uber og fik penge af selskabet for at slette de stjålne emails og telefonnumre. Samtidig lagde ledelsen låg på sagen, skriver flere medier.

Seneste Offentlig it

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger