ITWatch

Ny softwarestandard skal gøre det billigere at integrere sundhedssystemer

Alexandra Instituttet går sammen med to private it-selskaber om at udvikle en software-prototype, der nemmere og billigere kan få kommuners og regioners sundhedssystemer til at tale sammen.

Et nyt samarbejde mellem Alexandra Instituttet og it-selskaber CGI og Sekoia skal udvikle en ny software-prototype. Målet er at skaffe lettere adgang til sundhedsdata og et bedre overblik over forløb, kontakter og aftale på tværs af kommuner og regioner.

Samtidig skal en ny micro-service baseret infrastruktur gøre det muligt løbende at udskifte eller opgradere enkelte dele i systemerne.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

"Der er et problem med standardisering generelt. Der er alt for mange gamle it-systemer, der bruger deres egne protokoller, og det skal man selvfølgelig ændre på. Som det er i dag, så har systemerne mulighed for at sende beskeder til hinanden. Men det er en manuel arbejdsgang, der svarer til at sende en mail," udtaler Simon Bo Larsen, der er solution architect hos CGI Danmark

Han peger på, at de nye standarder kan automatisere brugen af data og bedre kontrol for borgere over, hvilke sundhedsdata der ligger i de forskellige systemer.

CGI driver blandt andet Region Syddanmarks elektroniske patientjournal, Cosmic, mens Sekoia udvikler er digitale værktøjer til plejesektoren.

Bedre integration

Rent teknisk skal den kommende prototype afprøve, hvordan forløb, aftaler og kontakter fra et sygehus Patient Administrations-System (PAS) og det kommunale Fælles Sprog 3 kan dele data via den internationale standard HL7 FHIR.

"Udfordringen er, at hvis borgeren skal til at kigge på egne data i forbindelse med forløb i sundhedsvæsenet, så skal systemerne snakke bedre sammen. Der er en udfordring som vi har adresseret gennem flere år, og derfor siger vi: Lad os prøve at kigge på de her standarder, så borgeren eller sundhedsprofessionelle nemt og sikkert kan tilgå data fra en webbrowser eller mobile apparater," udtaler Michael Christensen, Principal Software Architect i Alexandra Instituttets Health IT Lab, i meddelelsen.

Projektet får støtte af Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Welfare Tech - Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi.

Sjællandske sygehuse er klar til Sundhedsplatformen

Professor: Sundhedsplatformens leverandør blev valgt på mangelfuldt grundlag

Forsiden lige nu

Cyberlandsholdet: Den ensomme hacker er en myte

Det danske cyberlandshold sikrede sig ved EM i it-sikkerhed en 8.plads. Ifølge holdkaptajnen kræver det i dag samarbejde at knække de it-mæssige sikkerhedsforanstaltninger, og han ser selv it-sikkerhed som en mulig karrierevej.

Seneste Offentlig it

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger