ITWatch

Kapitalfond-direktør: Bud på Nets er alt for højt

33 mia. kr. lød buddet på Nets fra den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman mandag. Det er den "højeste pris", men nødvendigt fortæller direktøren for fonden.

Det er langt fra nødvendigvis indbegrebet af en god handel at betale 33 mia. kr. for betalingsselskabet Nets.

Ikke destomindre er det, hvad den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman mandag har budt for Nets velvidende, at det ikke nødvendigvis var den bedste pris.

Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Financial Times.

"Vi betalte den højeste pris, og vi betalte en pris, vi ikke ønskede at betale, fordi det var nødvendigt for at få handlen igennem," udtaler direktøren for kapitalfonden, Patrick Healy, ifølge Financial Times.

Han forklarer købssummen med, at der generelt er tale om et sælgers og ikke købers marked. En situation der bl.a. er skabt af de lavere renter og gode lånemuligheder, hvilket har givet grobund for stor interesse for opkøb hos flere spillere i markedet. De mange bud driver priserne op.

"Uagtet hvornår du køber noget i dag, så er det altid til den højeste pris. Det er vinderens forbandelse."

"Det er et risikofyldt miljø. . . Vi er lige nu i en markedscyklus, hvor det er lettere at samle penge, og det er lettere at låne penge, men det er meget svært at finde investeringsmuligheder, hvor du kan udføre," forklarer Patrick Healy.

Da Nets blev børsnoteret sidste år, blev det vurderet til at have en værdi på lidt over 28 mia. kr.

Kapitalfond vil købe Nets for stort milliardbeløb

Kapitalfonds-chef efter tilbud på Nets: Vi skaber afkast ved at accelerere væksten

Forsiden lige nu

Klumme: Glem alt om bredbåndspuljen

Virsomheder og ikke bredbåndspuljer skal drive den digitale infrastruktur i yderområderne. Med virksomhederne følger nemlig lynhurtigt bredbånd, lyder det fra Rasmus Helmich, adm. direktør i Nianet, i denne klumme.

Seneste Fintech

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger