ITWatch

Den svenske edtech-industri buldrer frem

Branchen for undervisnings-it i Sverige har tocifret vækst. Men væksten ventes kun at vokse, når politiske tiltag slår igennem, lyder det fra brancheforening.

Selv om edtech-branchen ikke har mange år på bagen i Sverige, så kan den fremviste solide vækstrater. Mediet Computersweden har fået en rapport fra Swedish Edtech Industry, som viser, at branchen øgede sin omsætning med 12 pct. i 2016.

Det betyder, at der blev omsat for 2,7 mia. svenske kr. i industrien, der blev født som begreb i 2015 og betegner virksomheder, der arbejder med teknologi inden for undervisningssektoren. Kigger man kun på nystartede virksomheder, har de øget deres omsætning med 57 pct.

Og væksten er bare begyndelsen, lyder det fra Jannie Jeppesen, adm. direktør i Swedish Edtech Industry. Hun peger overfor Computersweden på, at der på landsplan er politiske initiativer på vej, som vil gøde jorden endnu mere for at bruge nye teknologier i undervisningen.

Bare i grundskolen er der en mio. elever, så potentialet er stort, påpeger hun:

"Alle skal have digitale værktøjer, digitalt undervisningsmateriale og en administrativ infrastruktur," siger hun og fortsætter:

"Et område, som er i fokus lige nu, er kunstig intelligens. Vi ser, at der starter en masse nye virksomheder op, som nu skal indgå i et komplekst økosystem. En del skal eksempelvis ind på B2B-markedet, hvor man kan koble læringsanalyser til undervisningsmaterialer."

Labster: Vi vil være en del af undervisningen på tværs af hele kloden

Borgmester skyder programmering i folkeskolen i gang

Forsiden lige nu

Klumme: Glem alt om bredbåndspuljen

Virsomheder og ikke bredbåndspuljer skal drive den digitale infrastruktur i yderområderne. Med virksomhederne følger nemlig lynhurtigt bredbånd, lyder det fra Rasmus Helmich, adm. direktør i Nianet, i denne klumme.

Seneste Branchesoftware

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger