ITWatch

Kaspersky bandlyst i USA

Frygt for russisk cyberspionage får de amerikanske føderale myndigheder til at droppe Kaspersky Lab.

Føderale myndigheder i USA har fået forbud mod at bruge virussoftware fra Kaspersky Lab. Forbuddet kommer, fordi Ministeriet for Indenlandsk Sikkerhed ifølge Jyllands-Posten frygter, at Kaspersky Lab kan kædes sammen med den mulige russiske cyberspionage, som de amerikanske myndigheder er ved at undersøge.

"Ministeriet er bekymret for forbindelser mellem bestemte personer i Kaspersky og den russiske efterretningstjeneste og andre regeringsagenturer – samt bestemmelser under russisk lov, som tillader russiske efterretningsagenturer at anmode om assistance eller tvinge Kaspersky til at assistance og opsnappe kommunikation, som passerer igennem russiske netværk," siger ministeriet i en udtalelse ifølge Jyllands-Posten.

Kaspersky Labs afviser at have nogen "upassende kontakter med nogen regering" og fremhæver, at der ikke offentligt er fremlagt troværdige beviser i sagen.

Føderale myndigheder har fået tre måneder til at erstatte Kaspersky-software på deres netværk.

FBI opfordrer til boykot af Kaspersky

Kaspersky-direktør: Bevilling til it-sikkerhed rækker måske til at sikre Færøerne

Forsiden lige nu

Seneste Sikkerhed

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger